Europa kan ikke producere våben nok til Ukraine – men kan betale Kyiv for selv at gøre det

Ukraines europæiske allierede har problemer med at producere våben nok til Kyivs krigsindsats og benytter derfor en helt ny metode, der går ud på at give ukrainerne økonomisk støtte, så de selv kan forøge produktionen. Efter denne nye fremgangsmåde finansierer europæerne de kontrakter, den ukrainske stat indgår med pengekrævende ukrainske våbenproducenter, så de kan producere materiel til landets væbnede styrker – blandt andet langtrækkende missiler og droner, som kan nå ind på russisk territorium. Kyiv oplyser sine allierede om, hvilke firmaer de skal samarbejde med, og hvilke våben de skal købe, og europæerne tjekker de pågældende producenter, før de godkender kontrakterne. Ukraine har stadig brug for vestlige allierede for at kunne få avancerede våbensystemer som Patriot jord-til-luft-missiler. Men embedsmænd udtaler, at den nye fremgangsmåde vil gøre det muligt for Kyiv at anskaffe våben i et større antal, end hvis man skulle have ventet på, at våbnene blev produceret andre steder i Europa. Ukraine kan benytte fremgangsmåden, fordi landets våbenindustri fungerer langt under sin produktionskapacitet – på kun 30 procent af sit potentiale, ifølge visse kilder. Årsagen er manglende finansiering. Fortalere for fremgangsmåden siger, at ukrainske forsvarsvirksomheder er i stand til at producere mange flere systemer hurtigere og billigere end vestlige leverandører. Ukrainske virksomheder kan også skræddersy udstyret med større præcision i forhold til landets konstant omskiftelige behov ved fronterne og samtidig styrke den industrielle kapacitet med henblik på fremtiden. Modellen betegnes som »den danske model«, fordi den er udarbejdet i København tidligere på året. Den har allerede resulteret i deltagelse og interesse i andre lande. Norge, Sverige og Litauen har stillet bevillinger til rådighed, og andre lande har ytret interesse, oplyser Danmarks forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Tyskland har allerede anvendt en lignende metode, og Holland indgår også direkte kontrakter med ukrainske virksomheder. Danmark har udformet denne metode, fordi landet allerede har doneret stort set alle de våben, man havde til rådighed, oplyser embedsmænd. Holland, Sverige, Norge og de baltiske lande befinder sig i en lignende situation. Modellen er et led i en større bestræbelse i nordeuropæiske og baltiske lande på at konsolidere et samarbejde, som kan styrke Ukraine. Den så dagens lys, efter at Frankrig, Tyskland og andre større lande ikke formåede at blive enige om en sammenhængende plan, og fordi man i Europa forbereder sig på den kommende Trump-administration, som muligvis vil reducere det amerikanske engagement på det europæiske kontinent. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fremhævede den danske model, mens han markerede de 1.000 dage, der er gået siden den russiske invasion, sammen med den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Han sagde, at modellen gjorde det muligt for Ukraine at producere artilleri, missiler, langtrækkende droner og haubitser. »Den gør det muligt for os at forene andre lande omkring investeringer i våbenproduktion i Ukraine,« sagde han. Indtil videre er finansieringen begrænset. Danmark har sikret omkring 650 millioner euro svarende til 680 millioner dollar, heraf over 400 millioner dollar fra konfiskerede russiske aktiver, der er indefrosset i Europa, udtaler danske og europæiske embedsmænd. København agter at levere denne kapital i indeværende år. Danmark har doneret over 180 millioner dollar af sine egne midler, Norge over 42 millioner dollar og Sverige, som i forrige uge meddelte, at man ville finansiere langtrækkende droner og missiler, over 20 millioner dollar. Troels Lund Poulsen håber på at kunne donere yderligere 1, 4 milliarder dollar i løbet af det kommende år: »Dette er et eksempel på, hvordan man kan garantere en hurtigere levering og samtidig styrke ukrainernes egen våbenproduktion og i sidste ende gøre dem uafhængige af donationer,« har Troels Lund Poulsen udtalt i et interview. Zelenskyj sagde for en måned siden, at investeringerne har gjort det muligt for Ukraine at producere knap 20 Bohdana-haubitser om måneden. I december for et år siden blev der til sammenligning kun produceret seks. »Sidste år stod vi over for den realitet, at den tekniske kapacitet i Ukraines militærindustrielle kompleks langt oversteg det ukrainske budgets økonomiske kapacitet,« siger Vladislav Belbas, der er generaldirektør for Ukrainian Armor, en våbenproducent, der er underleverandør af dele til Bohdana-haubitseren. Den danske model får stadig større tilslutning, fordi regnskaber og revision begrænser muligheden for korruption, som ellers er til stede ved våbenhandel, et problem der har plaget Ukraines forsvarsindsats. I København undersøger man modtagerne, før bevillingerne frigives, og forsvarsmedarbejdere på den danske ambassade følger op på leverancerne for at sikre sig, at kontrakterne bliver overholdt. Indtil videre har ingen af de pågældende firmaer undladt at levere. Denne fremgangsmåde kan også lette presset på allierede, så de ikke behøver at levere våben fra deres egne arsenaler. »Hvis man forøger kapaciteten i Ukraine, behøver vi ikke at levere så mange af vores egne våben, men kan opbygge vores kapacitet igen,« udtaler den hollandske admiral Rob Bauer, som er formand for NATOs militære ledelse. »Med den danske model kan vi sikre os, at de donerede midler bliver brugt til produktion af de våben, Ukraine har mest brug for,« udtaler den svenske forsvarsminister Pål Jonson i en e-mail og tilføjer: »Det gør det nemmere at opfylde ukrainske ønsker og behov på slagmarken.« Ukraine har en veletableret våbenproduktion og er i gang med at udvikle teknologisk kapacitet, som kan opfylde behovet – især for droner – hurtigere end udenlandske firmaer, siger Eric Ciaramella, der er senior fellow ved Carnegie Endowments russiske og eurasiske program. »Ukraine var før i tiden kernen i den sovjetiske forsvarsindustri, så ukrainerne har en masse knowhow, hvad angår produktion af komplekse våbensystemer,« siger Ciaramella. Vestlig støtte til Ukraines forsvarsindustri sikrer Ukraines selvstændighed på lang sigt, siger han. Mange af våbenproducenterne siger, at de godt kunne forøge kapaciteten, hvis de havde flere produktionskontrakter, men at de er låst fast af krigens vilkår. Regeringen har nedlagt forbud mod våbeneksport, og militæret er sektorens eneste aftager, men råder over begrænsede ressourcer. I år vil der blive brugt seks milliarder dollar på våbenkøb, udtalte Oleksandr Kamyshin, Ukraines minister for strategiske industrier, tidligere på året. Den danske model sigter netop på at løse dette problem. »Det eneste, der kan få en virksomhed til at forøge produktionen, er, at der foreligger en kontrakt,« udtaler Tomas Kopecny, den tjekkiske regerings ansvarlige for ukrainsk genopbygning. Han leder det tjekkiske ammunitionsinitiativ, som i år skal levere groft regnet 500.000 155 mm artillerigranater. Han siger, at Danmark, Holland og Tjekkiet samarbejder tæt om så effektivt som muligt at levere de våben til Ukraine, som landet har brug for. »Danskerne og hollænderne er meget kreative,« siger han. Tilhængere af fremgangsmåden siger, at den også overflødiggør statslig indblanding, som ellers kan sænke tempoet i våbenleverancerne og forøge omkostningerne. I sidste uge var Danmark vært for det første topmøde i et nyt format for Ukraine og 12 europæiske lande, de fem nordiske lande, de tre baltiske stater samt Storbritannien, Holland, Tyskland og Polen. De fleste af Ukraines vestlige donorer har undgået direkte finansiering af landets forsvarsindustrier på grund af frygten for svigtende økonomisk ledelse og korruption, eller fordi donorlandene ønsker betalingerne overført til deres egne våbenproducenter. Danmark, Holland og deres nabolande har enten ikke nogen stor forsvarsindustri eller kan ikke aktivere hjemlige firmaer hurtigt nok til at hjælpe Kyiv. Danmark betaler kontrakterne gennem den ukrainske regering, men kontraherer direkte med producenterne. Holland sender betalinger direkte til ukrainske virksomheder, og det skyldes hollandsk lovgivning, oplyser det hollandske forsvarsministerium. Den litauiske forsvarsminister Laurynas Kasciunas oplyser, at hans land slutter sig til det danske initiativ med et foreløbigt bidrag på over 10 millioner dollar, men at man planlægger at give mere. »Det er en af de mest effektive måder at overføre pengemidler til Ukraine på,« siger Kasciunas. Et ukrainsk produceret Stugna antitank-raketsystem koster en tiendedel af den amerikanske Javelin antitank-raket og kan skaffes i langt større antal, siger han. I Litauen overvejer man også at købe ukrainsk producerede angrebsdroner til landets egne væbnede styrker, tilføjer han. Efter et besøg hos den ukrainske våbenproducent udtalte Kasciunas, at han var imponeret over dronernes evne til at operere til trods for russiske angreb. »De finder på nye metoder,« sagde han. Skriv til Daniel Michaels på Dan.Michaels@wsj.com eller Sune Engel Rasmussen på sune.rasmussen@wsj.com Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech https://www.berlingske.dk/internationalt/europa-kan-ikke-producere-vaaben-nok-til-ukraine-men-kan-betale